Send linket til app

Regional Madkultur Vestjylland


4.0 ( 3450 ratings )
Rejse Livsstil
Forfatter: Huge Lawn - Miracle Apps ApS
Gratis

Foreningen Regional Madkultur Vestjylland er en forening med lokale producenter, virksomheder og spisesteder. Regional Madkultur Vestjylland er medlem af det europæiske netværk Regional Culinary Heritage, der har medlemsregioner i hele Europa. Netværket har det fælles mål at udvikle de enkelte regioner ved at promovere lokale og regionale fødevarer.

Vores region ligger i den vestlige del af Region Midtjylland i Danmark og dækker Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Struer, Holstebro, Skive og Herning kommuner.

I Vestjylland har vi de bedste råvarer lige ved hånden; det vi avler i stald og på mark samt naturens egne urter, fisk og vildt. Fødevarer som er lige til at nyde rene og rå – og som også er fristende at forædle og forny med tekniske finesser.

Vores mangfoldighed af produkterne omfatter fisk og skaldyr fra hav og fjorde. Vildt og honning fra naturens eget spisekammer. Olie fra raps og endog vin bliver dyrket og fremstillet i regionen. Hertil kommer en lang og varieret række kødprodukter fra frilandsgrise, kødkvæg, bison, hjorte, lam og fjerkræ, der alle er ernæret og opvokset i den friske og sunde vestjyske natur.

Landbruget præger både udsyn og udsigt, harmonisk indrammet af de imponerede bakkede istidslandskaber og omgivet af en rig natur, der spænder fra skove og store hedearealer til Nordsøens og Limfjordens meget forskelligartede kyster.

Velkommen til Vestjylland!

Appen er udviklet i samarbejde mellem Kommuniklame og Huge Lawn Software